Wattar Gruppen Uddannelse Selvudvikling Terapi/Coaching Fobiskolen Jobcentre



    Uddannelse
  1-årig uddannelse i
kognitiv terapi
  Uddannelse til kognitiv
psykoterapeut
  2-dages introduktionskursus til kognitiv terapi
  Kognitiv coachinguddannelse
  2-dages kursus i kognitiv coaching
  Foredrag og wokshops
  Supervision

 

Hjem Dansk English Español Print version Adresse og tlf. Kontakt os  
 


1-årig uddannelse i kognitiv terapi


Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter tilbyder en 1-årig uddannelse i kognitiv terapi med det formål at give deltagerne forudsætninger for at kunne anvende kognitiv terapi i deres daglige arbejde.

Informationsmøde  
Her er der mulighed for at besøge kursusstedet, høre mere om uddannelsen og møde personerne bag uddannelsen. Ring på telefon 33 11 22 84 for tilmelding til informationsmøde. 

Næste informationsmøde for vores uddannelser: Se her.

Du kan hente materiale fra vores informationsmøder her.

Du kan også downloade brochuren for uddannelsen her.

Ansøgningsskema  
Ansøgningsskema til uddannelsen kan hentes
her.

Omfang
1 ugentlig uddannelsesdag i ca. 25 uger fordelt på et år med 115,5 lektioners undervisning i kognitiv terapi og psykologisk teori, 45,5 lektioners supervision på egne sager og egen terapeutisk stil, samt mulighed for 56 lektioners selvrefleksion i gruppe. 

Kursuspris
Teori og metode, supervision samt delvis forplejning: kr. 30.150,-
Selvrefleksion: kr. 9.350,-
Eksamen: Kr. 2.000,-

Kursussted
Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenters lokaler i Herluf Trolles Gade 5, ved Kongens Nytorv i København K.

Startdato
År 1 0112 (overtegnet)
De første 5 undervisningsgange er introduktionsdage og vil ligge: 
Mandag d. 23.  - fredag d. 27. januar 2012 fra kl. 09.00-16.00.
Derefter vil undervisningen ligge på fredage fra kl. 09.00-16.00.

År 1 0912
De første 5 undervisningsgange er introduktionsdage og vil ligge: 
Mandag d. 10.  - fredag d. 14. september 2012 fra kl. 09.00-16.00.
Derefter vil undervisningen ligge på tirsdage fra kl. 09.00-16.00.

Undervisere
Autoriserede psykologer fra Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter samt gæstelærere.

Kursusledelse
Uddannelsesleder Embla R. Moen.
Uddannelsesansvarlig / Faglig leder Ulla Wattar.
Studie- og erhvervsvejleder Peter Dalsgaard.

Kursusbevis
Diplom udstedes ved kursusafslutning. Kontinuerlig mødedeltagelse forudsættes.

Deltagerantal
Max. 24 personer.

Om uddannelsen
Undervisningen afholdes som temabaserede workshops med teori-gennemgang vekslende med praktiske øvelser og træning.

Supervision foregår i grupper og er baseret på deltagernes egne erfaringer og problemstillinger fra deres arbejdssituation. Der vil også være mulighed for selvrefleksion i grupper for de kursister som ønsker dette. Dog skal vi gøre opmærksom på at hvis man ønsker at fortsætte på overbygningen til kognitiv psykoterapeut, skal man have taget selvrefleksionen inden man kan afslutte uddannelsen.

I selvrefleksionen anvendes de kognitive metoder i forhold til egne problemstillinger. Ved at lære at anvende den kognitive model fremmes dels deltagernes egen positive personlige udvikling, dels opnår de øget kompetence i deres arbejde som behandler og terapeut.
Deltagerne får en forståelsesramme, der kan skabe overblik over sager og problemstillinger samt anvendes til at strukturere behandlingsforløb efter. Derved bliver det lettere at opstille realistiske mål og arbejde mere målrettet.

Uddannelsens faglige indhold er tilrettelagt således, at der sideløbende med indføringen i den kognitive model også sker en formidling af almen psykologisk viden, som har betydning for forståelsen af klienternes problemstillinger og den terapeutiske proces. Således vil specifikke teorier indenfor kommunikation, indlærings-, udviklings- og sundhedspsykologi, diagnosticering, sorg, krise og traumer, angst og depression og assertions- og selvværdstræning blive præsenteret som tematiske workshops og direkte blive relateret til den kognitive model og det psykoterapeutiske arbejde.

Ved kursusstart udleveres en litteraturliste, der omfatter tekster indenfor det kognitive terapeutiske og det psykologiske område.

Målgruppe
Uddannelsens målgruppe er personer som i deres daglige arbejde vil kunne anvende den kognitive model i behandlingsarbejde. Det vil fortrinsvist være personer med uddannelsesbaggrund i sygeplejen, socialrådgivning, pædagogisk arbejde, fysio- og ergoterapi, eller personer der arbejder med misbrugsbehandling såvel i ambulant som døgnregi, personer der arbejder med sindslidende og/eller er ansat på psykiatriske hospitaler, væresteder, bofællesskaber, institutioner o.l.

Forudsætninger for deltagelse
Deltagerne skal være villige til løbende at afprøve metoderne, involvere sig med egne erfaringer og stille sig til rådighed i øvelsessituationer. Endvidere forventes deltagerne at sætte sig ind i den anbefalede faglitteratur. Det er en forudsætning for kursusdeltagelse, at deltagerne har kontakt med klienter, patienter, brugere eller andre som kan danne baggrund for supervision, hvor deltagerne løbende fremlægger egne sager med sagsformuleringer og behandlingsforslag. Kursusbevis udstedes ved minimum 80% deltagelse.

Muligheder for videreuddannelse
Da den 1-årige uddannelse i kognitiv terapi fra d. 20. marts 2006 er tilrettelagt efter
Socialministeriets, Undervisningsministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets kvalitetskriterier til 4-årige uddannelser til psykoterapeut, er det muligt for deltagere på den 1-årige uddannelse, at bruge den 1-årige uddannelse som basisår til uddannelsen til kognitiv psykoterapeut og dermed fortsætte på År 2, 3 og 4 på psykoterapeutuddannelsen. Optagelse på År 2 forudsætter at man tager selvrefleksion og eksamen på År 1.

Læs mere om psykoterapeutuddannelsen her.

Tidligere deltagere siger
- Et godt og alsidigt program, hvor der har været præsenteret mange emner, teoretisk og praktisk.

- Min interesse for kognitiv terapi er i den grad vakt efter at have gennemgået dette kursus.

 - Jeg har lært så meget kognitiv terapi at jeg kan bruge det i mit daglige arbejde til gavn for mine brugere, og har givet mig lyst til at vide mere.

- Generelt et rigtigt godt kursus med meget anvendeligt indhold.

Information

For yderligere information og tilmelding bedes du kontakte Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter på tlf. 33 11 22 84 eller
e-mail: info@wattar-gruppen.dk